Siden fremkomsten af videokodning er der dukket mange videokodningsstandarder op. Når det kommer til videokodningsstandarder, skal du først introducere flere organisationer, der har etableret standarderne.
For det første er det den velkendte International Telecommunication Union (ITU). ITU er et specialiseret agentur under FN med hovedkontor i Genève, Schweiz. Der er tre afdelinger under ITU, nemlig ITU-R (tidligere CCIR), ITU-T (tidligere CCITT) og ITU-D.
Udover ITU er de to andre organisationer, der er tæt knyttet til videokodning, ISO/IEC. ISO, som vi alle ved, er den internationale organisation for standardisering, der lancerede ISO9001 kvalitetscertificering. IEC er den internationale elektrotekniske kommission. I 1988 etablerede ISO og IEC i fællesskab en ekspertgruppe, der var ansvarlig for at udvikle standarder for kodning, afkodning og synkronisering af tv-billed- og lyddata. Denne ekspertgruppe er den velkendte MPEG, Moving Picture Expert Group.
I over tredive år er de almindelige videokodningsstandarder i verden for det meste blevet foreslået af dem. ITU har foreslået H.261, H.262, H.263, H.263+ og H.263+, samlet kendt som H.26X-serien, som hovedsageligt bruges inden for real -tidsvideokommunikation, såsom konference-tv, videotelefon mv.
ISO/IEC foreslår MPEG-serien, som inkluderer MPEG1, MPEG2, MPEG4, MPEG7 og MPEG21. I første omgang spillede ITU og ISO/IEC deres egne spil, men dannede senere en fælles gruppe kaldet JVT (Joint Video Team).
JVT er forpligtet til at udvikle en ny generation af videokodningsstandarder og lancerede senere en række standarder, herunder H.264.